144
Endog i Kirkens Ban dens Assessorer lyste.
Sig ey erindrende, at sligt ey mere kyste
Hertugen hørte det, og har Medlidenhed
Med denne arme Mand, som bleven var saa vred;
Dog, for at lære ham sin Øvrighed at ære,
Loed Han saa lempelig ham værdig arrestere.
- for Pavens Næse!
Tør
Midt i Jtalien! -
En Hertug vove det, ey Konger vovet før?
Ja, Rom vel tie maae; Omstændigheden nøeder.
IV. Den Pavelige Stoel staaer Selv paa svage Fødder;
Trang og Gienvordighed i Kirke-Staten er,
Og allevegne fra kun slette Tidender;
Han ey paa Spanien kan tænke uden Smerte,
Hans Sønners Skiæbne her et Sting er i hans Hierte.
Og Polen bryder ham med fler Bekymringer,
For Dissidenters Ret man sig antager der.
Formanings=Breve nok han hid og did omskriver;
Men springe maae af Harm, saa lidt det agtet bliver.
Gid han kun ey for stærkt i Sædet vrikke maae!
Thi Stolen gammel er og ey at lide paa.
Constantinopel.
En Bande søgte her med Æren sig at nære
Ved falske Vidnesbyrd mod Næstens Navn og Ære.
Maaskee de kaldte det Tienstberedvillighed?
Der mange Maader er at vinde Brødet ved;
Paa deres Tieneste man her dog ikke skiønte,
Men med Galleyerne og Galgen dem belønte:
Mon mange Christne har ey samme Nærings=Vey?
Hvor gierne ønskte man, at kunde svare Ney!
P.S. J nogle faae Stykker af foregaaende Maaneds Mercur vilde Læserne sætte
pag. 135. not. (*) Hr. Capit. Hans Ahrenfeld i Stæden for Hr. Capit.
Krieger.
J ¬
X¬
