148.
J Folkets Kierlighed Du jo Din Ære sætter?
Guds Kierlighed Du da umueligen forgietter.
Dit Folk, Stormægtigste! er ogsaa Ærekier,
At elske Gud og Dig just vores Ære er.
IX. Nu saae da Fridrichsborg sin ædle Længsel stillet,
Og i dens muntre Egn Alting af Glæde spillet.
De dyrebare Toe det samlet fik hos sig,
Hvis Vel og Landets Vel er uadskillelig.
X. Om Norges Extra=Skat kom nærmere befaling (*)
Hvordan den hæves skal til Landets Giælds Betaling,
Reent at ophæve den, det vil vor Christian,
Men see, Nødvendighed giør, at Han ikke kan.
Hans Norge bør saa vel som Dannemark betale,
Dog hør man Kongen dem meer bede end befale.
Hver ægte Normand Sligt til Sielen trænge vil,
Saa han den sidste Skiærv velvillig byder til.
XI. Til Ordner, Nøgeler og Høye Caracterer
I denne Maaned ey sig nogen distingverer!
XII. Men en Etatz-Raad (**) har vor Herre distingvert,
Hans Himmeltagne Siel en Engle=Rang erklært.
XIII. En vakker Herre har sig nylig her indfunden,
Som føle vil om vi har Tænder udi Munden.
Paa Fransk, paa Tydsk og Dansk har han tilbudet sig
At aabne os vor Mund, men Pung fornemmelig.
Hans Navn er Lallemant, Hof=Raad, for raadne Tænder
En prægtig Practicus, saa vidt han selv bekiender,
Hans Videnskabers Plan meddeeler han omsonst!
Men vil tilstrækkelig betales for sin Konst (*)
Ham Tiden kostbar er, ey meer end fjorten Dage
At aagre med sit Pund hos os ham vil behage;
Dog, han betænker sig! Alt Reisen er udsat
Hvor kunde han og see saa hastig os forladt?
1) Af 3die Julii.
(*) Etats Raad Oluf Mlack gammel 74 Aar.
(***) See hans Pris=Courant i hans trykte Avertissement.
