151
Den Giæk!
- enhver ham nu med Haanhed forekaster,
At han har ikke vidst at dølge sine Laster.
Hvor mangen vittig Mand mon ikke have Fler,
Og sig dog sikker nok for al Tiltale seer?
II. En Lord i Engeland en Brud sig har udkaaren,
Paa hvilken Fødderne var begge reent afskaaren;
Hvo skulde have troet, at hun fra Haanden gik?
Jo, Tiuge Tusind Pund har gjort, hun Fødder fik.
Mon ikke mindre Sum kan større Ting udføre?
Alt hvad utroeligt er, kan Penge troeligt giøre.
Hvo skulde kunde troe, at Somme Hoved har
Hvis klingrende Beviis ey gjorde Sagen klar?
II1. Saa sandt man til at troe Aviserne forbindes,
Saa er den Lærdeste, der nu i Verden findes,
Opdaget i Lovain. En Nicolas Bacon,
Med al sin Lærdom dog en ynkelig Person.
En stok=blind Jøde er den Mand, som her beskrives,
Og for et Underværk af Lærdom der udgives;
Han i det ringeste maae have læst sig blind.
Thi Lærdom kan dog ey med Skeer søbes ind.
Men Efterretningen ey Maaden gier beskreven,
Paa hvilken han, som blind, den Lærdeste er bleven.
Nok at han lærdest er, og vi i Hannem saae,
At og de Lærdeste kan udi Blinde gaae.
Frankerig.
At gaae en Middelvey, det er: at ramme Maade,
Er just det Ærens Maal, som Dyden ene naaede.
Hvor lit til Siderne den end udskeje vil,
Den taber strax sit Navn, ja er ey mere til.
Ved Middelmaadighed ey manges Agt tilvendes,
Hvad Under, Dyden da saa lit af Verden kiendes?
Til Yderlighed nu de Fleste vende sig
For at forvisses om, at blive kiendelig.
Paris, som aldrig har Mærkværdigheder savnet,
Os en Madam Gaussin, bekiendt af meer end Navnet,
