152
Gior derfor meer bekiendt. Hun har i sin Metie (*) J
Ret vidst at drive det indtil det Yderste.
Ey som Actrice, ney, det vil jeg ikke sige,
Men som Coqvette. Hvad! er Disse vel uliige?
Ja, vel uliige? Thi, sees ingen Muelighed
At skielne mellem dem, saa riv Theatret ned!
Polen.
Et Luthersk Bedehuus loed Varschau dog indvie,
Selv Cracaus Bisp det faae, og fandt for got at tie.
Man ikke mærkede, han var en Mand af Ord!
Thi han forglemte slet den dyre Eed han svor. (**)
U-svoren vel var best! Men naar en Eed er falden,
Er det meer christeligt at kunde styre Galden,
Og plat foragte saa ugudelig en Eed!
Som den Fyrst=Bispen svor i Ubesindighed.
Det hans Sagtmodighed derfor en Ære bliver;
At han til Hiørne-Steen sit Hoved nu ey giver!
Men holder det i Hævd langt meere end sin Eed.
Hans Hoved unde Gud, med Kirkens Grundvold, Fred!
Jtalien.
Hans Hellighed i Rom et Jubel=Aar paabyder.
Hvad mon slig Lystighed i denne Tid betyder?
Mon ey et Sørge=Aar var venteligere,
Og bedre skikkede sig der med Tiderne?
Ja, man fornemmer og det aabnes ey af Glæde!
Men for fornøden Hielp af Himlen at udbede.
For baade Kirkens Nød og Statens Trang at staae
Tør Han ey denne Tid sig eene tage paa.
Guds Kirke og hver Stat kan Forbøn have nødig,
Saa vidt Gud Selv vor Bøn ey anseer overflødig!
Men Pavens Kirke-Stat staae, eller falde ned!
Guds Kirke staaer endda, og alle Stater med.
(*) Hun var en gammel berømt Actrice, som efter Hendes egen Tilstaaelse havde havt
7700de og nogle Liebhabere, foruden Opvartere af Abeer, Prelater og andre.
(*) See Den Danske Mercurius for November 1766. pag. 88.
J¬
