154
yst det stedse være,
Den al Lyst Værdi
det haver Ære,
Det svare til et Na¬
ey ene pligtig er,
Ja, dertil dette St
Hvert Sted Marien=Lyst i heele Landet vær!
II. Til Slottet Fridrichsberg omfider Kongen kommer,
Hvad Tid tilovers er af Aarets korte Sommer,
Man vel formode kan, han vil fordrive der;
Thi det just er Hans Lyst, at være Staden nær.
Den Hans Nærværelse og, af og til, fornemmer,
Han Intet Tilsyn værd i Residentzen glemmer.
II1. Artilleriet Ham igiennem samme drog,
Da paa Amager det Manoevres foretog.
Det Corps, hvis Element er Svovel=Damp og Luer
Jldsprudende Beviis, hver Høy og Lav Tilskuer
Loed høre og forstaae, paa Færdighed og Kunst,
Og at det Lod og Krud fortærer ey omsonst.
Krigs-Disciplin vi veed det have havt i Skale;
Meer paa dets Troskab dog end paa dets Kunstgreb stole.
At Troskabs=Jld hos dem langt Kunstens overgaaer,
Giør, at det værdigen sin Konges bifald faaer,
IV. Krigs=Kunsten er desværr en Videnskab paa Jorden,
Hpis Dyskalle hver Slat en Hoved-Sag er vorden;
ias
Hvad Midler være kan saa ødeleggende,
Den dem jo legger an, som u-undværlige?
Den grumme Videnskab man nødes til at prise,
Jo meer den udi Fred kan sine Konster vise.
Hvo saae vel Branderen, og den ey Biefald gav,
Da den sit Kunst=Beviis paa Grumhed brændte af?
Det var kuns blind Allarm; den ikke kom af Stedet;
Den til Ulykker ey var den Gang tilberedet;
Og Gud forbyde at dens Lige noget Sted
Skal slippes løs, at naae Krigs=Kunstens Øyemeed!
Endnu en blind Allarm den giorde udi Staden:
Der varsledes for Brand i Taarnet og paa Gaden.
Saaledes denne Gang toe Prøver blev aflagt;
Een paa Krigs=Videnskab, een paa aarvaagen Vagt.
