160
Velan, J Fyrster! da, som vil hans Aag afkaste,
Til denne Rommer=Fest J iilende bør haste,
Kan J ey møde Selv, saa send Gesandtere,
Han dem i Eders Sted vel antaer gyldige?
Derefter kan J frit foragte hans Conclave,
Og lade Herrens Ord meer gielde end en Pave;
Hans Munke-Ordener J frit afskaffe kan;
At det er ham imod, gaaer Eder ikke an.
Guds Evangelium sit løb J bør tillade,
Og Jngen for sin Troe i Eders Lande hade.
J syv Aar faaer han vel at see det roelig an?
Og i saa lang en Tid I Stort udrette kan.
Trods, han tør blive vred! Trods han sig tør beklage,
Naar J kun har i Rom bievaant hans Høytids Dage!
Er Eder ey forud tilsagt Forladelsen?
En saa ufeilbar Mand ey taer sit Ord igien.
II1. J al Sicilien og andre flere Steder
Ved samme rige Høst sig Menneskene glæder,
Forraad for trende Aar de alt udregner der.
Mon nogen da blandt dem vel misfornøyet er?
Venedig svarer. Ja, at der dog nogle ere.
At det er Mennesker vel ey kan troeligt være?
Venedig siger: Jo, og ingen Tvivel er,
De i det mindste jo seer ud som Mennesker.
Det er Korn=Prangere, hvis lukte Koren=Giemmer
Sit nedrig Fordeels Haab tilintetgjort fornemmer
Ved den Velsignelse, som Himmelen har skienkt.
Saa snart de Samme faae, Eendeel sig strax har hængt!
Som Fæet - siger man - saa skal og Baasen være."
Hvad Gren var vel for god, en saadan Frugt at bære?
Var deres Øye ont, fordi at Gud er god,
Lad dem da hænge! dem en Strikke bedst anstoed.
