162.
Seer Alle Hofferne paa Fredensbørg tilstæde,
Ved Julianes Dag sig værdigen at glæde.
En Kierlighed, som til en Moder, Dotter, Ven,
Drog Dennem, hver fra Sit til dette Lyst=Slot hen.
Det var en Fødsels=Dag saa høyt et Møde værdig.
Lad Underdanighed desuden kun staae færdig
Til de Opvartninger, som Rangens Ære er.
Trods Et med Alt var meer end Dronningen er værd!
II. Saa længe Aarets Tiid ey Land=Lyst vil forbyde,
Ey Staden vente tør saasnart den Lyst at nyde,
At see Al Landets Lyst hos sig forsamlede;
Dog vil den Samling vel i næste Maaned skee?
III. Vor Konge midlertid ey stille er paa Landet,
Hans høye Opsigt der man seer fra Sted til Andet.
Fandt Stutterierne paa samme ey Beviis,
Først det ved Fridrichsborg, saa det paa Jægerspriis?
De Danske Hestes Værd man andre Steder skiønner,
At heege dennem op, Umagen nok belønner.
Det er en vigtig Deel af Rigets Herlighed,
Og altsaa Kongeligt, at see lidt til dermed.
1. J Brand=Anordningen man Kongens Hierte læste,
Som brændende af Lyst til Norges Stæders Beste:
Han understøtte vil - forsikrer Han enhver
Hans store Fædres Værk og viise Stiftelser."
Paa saa prisværdig Agt mon vi vel Tegn behøve?
Ja Kongen giver dog os Dette til en Prøve. (*)
Skeer nu Brand=Skade der - som lettelig kan skee
Hvor sikker kan enhver dog ey sin Velfærd see?
V. Nys fik vor Magistrat af Kongen en Erindring,
Som for Selvraadighed er bleven god Forhindring.
Af hver en Kiøre=Svend, naar man behøvet ham,
At skrives Love for; det var jo og en Skam?
(*) See Brand=Forsikrings Anordningen for Kiøbstæderne i Norge, samt, Forord¬
ningen angaaende Brand=Væsenet sammesteds, begge af 18de Aug.
