XV. Naar man en Gierning har fuldført i sin Jndbildning;
Da er det sandelig en jammerlig Forviildning,
At see Jndbildningen med eet at svinde bort,
Og blive vaer, at der endnu er Intet gjort.
Mon ey den Bygnings=Mand en Daares Roes var værdig,
Som altid byggede og blev dog aldrig færdig?
Som, naar Hans Bygning saaes nær ved sit høyeste,
Med samme, ved dens Fald, i Grunden rodede?
Hvad Andet! - See, vi nys Beviiset fik i Hænde
Fra Amtet Hadersleb udi Toe Muurer=Svende:
De lagde Steen paa Steen og daglig muurede,
Til de en Skorsteen fik nær ved dens Høyeste;
Men nær ved nytter ey, naar man skal Krandsen vinde.
Det maatte disse Toe med deres Tab besinde.
Den gandske Skorsteen faldt; Arbeidet var omsonst;
Og daarligt Overlæg beskiemmet deres Konst.
En af Arbeiderne har derved tilsat Livet;
Men det har Bygningen dog ey Opreisning givet.
Ja, om de begge Toe end havde Livet endt,
Saa var Vedkommende dog dermed ikke tient.
Gid, hver udi sit Kald af disse Toe maae lære,
At god Begyndelse er ingen Giernings Ære,
Med mindre Enden og Begyndelsen er liig!
J modsat Fald man kun Foragt bør vente sig.
Engeland.
Nys Ministerium holdt Raad i nogle Dage,
Hvad med America man skulde foretage,
Da har Det Høye Raad Herr Franklin ey forsmaaed
J Raads=Forsamlingen at tages med paa Raad.
Af denne Philosoph og Patriot tillige
Forlanges, ikkun frit sin Mening at udsige.
De vente best Begreb af ham om dette Land!
Fordi de veed, han er en fød American.
165
