168
Bortdreven Kiøbmands Gods, den Femte kunde mage,
At det mod Strømmen smukt kom drivendes tilbage;
Ey Rygtet siger, hvad den Siette haver gjort;
Men hans Vid Under vist er af den samme Sort.
Vil Nogen tvivle om, at disse Tegn var ægte;
Ja, som Vantroende, dem vel aldeeles nægte;
Saa har Hans Hellighed og derpaa raadet Bod:
TingsVidne, veed han dog, ey siges kan imod?
Lad være, noget langt det synes efter Tiden:
Halvtredsindstiuge Aar og meere er det siden
At disse Syndtre - nu Helgene - var til,
Hvis Gierninger med Eed man nu beviidne vil.
For nogen verdslig Ret sligt Vidne neppe gieldte;
Men det dog intet giør mod dette Nysbemeldte.
Selv Paven kalder det u-modsigeligt.
Tør nogen da i Rom vel kalde det en Digt?
Dog jeg maaskee taer Feil? - man være maae forsigtig
Jeg ey af Rygtes Ord erfare kan saa rigtig:
Hvad enten Vidnet er paa denne Tid afhørt:
Hvad heller samme er ved deres Dødsfald ført.
Det være hørt og ført, hvad Tid det end har været,
Saa er det Fabel Værk af Overtroe regieret.
Saaledes Paven Selv bør tænke; om han sig
Ey Selv vil giøre snart u-efterrettelig.
II. Ferrare skarpt Forhør har holdt imod en Jøde,
Hvor en anseelig Mulet han tildømt blev at bøde,
Da ham var forelagt unægteligt Beviis,
At han aarsagede den høye Koren=Pris.
Hvor Jorden giver sit, og Dyrtid ey opholder,
Der kan man altid troe, at Jøder det forvolder;
Thi toe Slags Jøder er. Omskaarne Navnet bær,
Og u-om skaarne tidt det udi Hiertet er.
