180
VIII. Hav=Fruen (*) lykkelig sit Ærind fik forrettet;
IX. Mens Ørnen (*) i sin Flugt af Modbør bliver trættet,
Dog vidste den sin Tiid, og toeg sit Reede ind,
Da Himlen gav dertil den forderlige Vind;
Men her Taalmodighed var nær forgaaet Somme
Fordi man Veyr og Vind ey havde i sin Lomme.
Vel Menneskelighed Eendeel undskyldede,
Som havde den betroet Sit Allerkiereste;
Men, var det ikke Folk, som seilte for at lære?
Hvad Tid mon best beqvem da dertil skulde være?
Midsommers? - Ja, den faaer vist nok hver Dames Val
Ney Høstens er det just, som Søemænd danne skal.
X. Ud paa et nyt Forsøg, for Handelen at gavne
Gik Cap tain Elphinston (*) til de Ost=Jndske Havne.
Den kiekke Søemand hver vil Medbør ønske til,
At Reisen endes maae, som Compagniet vil.
XI. Krigs-Directorium, det uforglemmelige!
Selv for Baraqverne loed Bygnings=Krandsen stige,
Det var den første Krands, som kronet deres Flid;
Den sidste velfortient dem flettes i sin Tid!
XII. Den meget smukke Skik, tilmed opbyggelige,
2222
Af hviken Hamborg har i lang Tid vidst at sige,
Herr Munthers Ankomst vel har bragt til Kiøbenhavn,
Dog hidtil var den kun St. Petri Kirkes Gavn.
Med dette Kirke=Aar Herr Rotthols Haab sig glæder,
At see den Skik indført ved Danske Meenigheder:
Ved Trinitatis han har alt begyndt dermed;
Og Syge=Cassen faaer alt, hvad der vindes ved;
Det Første, venter han, blir Meenighedens Nytte,
Og derfor for sig selv forlanger ey Udbytte;
At giøre, hvad han kan, han anseer, for sin Pligt.
J Alt, hvad han kan troe, er den opbyggeligt;
Fregatten: Hav=Fruen, som kom hiem fra Maroeco.
Fregatten: Hvide Øruen, som var ude for at øve Søe Cadetterne.
Førende Skibet, Kron Prindsen kaldet.
*) Nemlig at udgive Texternes Dispositioner i Trykken, og samme for Prædken
at uddele.
