181
For Samme kan han da ey søge egen Ære;
Men for det Sidste bør han billigt æret være;
Han Kirkens Tienere stiltiende har lært:
Hvor smukt det lader, de ey er interessert.
XIII. Det Danske Lotterie, Opfostrings-Huusets Stytte,
Trak Lykkens Gaver ud; Og det fornemste Bytte
Kom ned til Helsingør; (*) Gid de, som vandt ved det
Forstanden tabe ey, det at anvende ret!
Engeland.
I. Mon man saa ofte vel paa Skiebnen skulde klage
Og ikke uden Knur dens mindste Kalk modtage,
Hvis man i Ydmyghed den Sandhed skiønnede:
Hvor ont vi har, os dog langt værre kunde skee?
Den sunde Regel, gid den altid staae i Ære
Hos Hver, som synes sig ulykkelig at være!
Mon nogen skulde da fortvirle i sin Nød,
Og selv see Livet endt ved en for tidlig Død?
Den Fader, i Dublin, som vilde sig bevæbne
Med en dumdristig Haand imod den haarde Skjebne,
At see ved Bøddelen sin Søn at straffes af,
Og derfor Dagen før ham Gift i Fængslet gav,
Han et Advarsel skal for hver Gienstridig være,
Der ey i Stilhed vil sin Skiebnes Byrde bære:
Tænk,Sønnen Giften toeg! og neppe var det skeet,
Før Kongelig Pardon for hannem blev udstædt!
Men Giften virker alt! Hon ikke reddet vorder!
Han døde piinefuld, og blev sin Egen=Morder!
O, J Elendige! bær Byrden, som den er!
Bie dog Guds Time op! Befrielsen er nær!
Den ulyksalig Faer, som dette ikke vilde
Saae nu sin Daarlighed! Men nu var det for silde!
Et Øyeblik tilforn om han den havde seet,
Hvad Glæde var da ey for Sorgen ham bereedt?
(*) De 15000 Rdlr. tilfaldt en Skoemager og en Sergeant ved det, der for nær¬
værende Tid i Garnison liggende, Siellandske Regiment.
