Der ikke vilde fort flux med de andre haste,
Saa har man nok et Raad! Det Raad er: Bøn og Faste!
Men det er Bibelsk, Mon man da vel vente tør,
At det saa lettelig i vor Tid faaer Gehør?
Ja, - Veed man bedre Raad, end Biblen veed at give?
Da giør den ikke vel, som det fordulgt laer blive.
Hver giøre sit Forsøg! Forsøg jo er en Konst?
Dog, spottes Biblens Raad! Al Konst da er omsonst.
Polen.
Rigs=Dagens Udfald her fortrykte Dissidenter
Med merre Haab end Frygt nu længselfulde venter!
De vrede Bisper nu med deres Rasenhed:
J Warschou ikke meer skal giøre dem Fortræd.
En Bisp af Cracor ey dem længer skal udskielde!
Thi Skieldsord for Beviis Czarinden ey loed gielde.
Den inspirerte Mand - af Romer=Gudens Aand
Som indgroed Trodsighed lod tage Overhaand,
Man uden stoer Allarm fik lært at være stille
Og ham Geleyde gav did hvor han nødig vilde,
Der kan han have Tid at lære Sindighed,
Mens Polens Rigsdag, ham foruden, bliver ved.
Med Tiden troer man og, han klog lig sig besinder,
Thi i den Tilstand, nu hans Høyhed sig befinder,
Ham alle Damers Gunst (*) fortrøste vil omsonst!
Hvis Bedring værdig giør ham ey Czarindens Gunst.
Jtalien.
Til Rom fra Corsica har Jesuiter flygtet,
Og for at blive røbt paa Veyen billig frygtet
Som verslig Præster de sig derfor klædte om
"Og derved u-tiltalt hvert Sted igiennem kom.
De Verden ret har kiendt!
Den Præster just ey ærer,
Men med at de er til dog gierne overbærer
Naar de alleeneste vil være Verslige.
Lad dem nu lære det af Jesuiterne!
J(*) Eendeel Damer skal have tilbudet sig, at være Fyrst=Bispen af Cracom, mod
alle Tilfælde, behielpelige med alle deres Juveler.
P DKA
