191
Sverrig.
At Dronningen er syg, os Sverrig nys lod sige,
Dog eftertænksomt nok forsikkrede tillige
J samme Tidende: Hun uden Fare er!
Man kunde ellers let sig taget det for nær?
Jrland.
Har ikke Engeland forbarmeligt sig klaget,
At levnets=Midlerne var alt for stærkt medtaget?
Det hele Aar omkring snart hver en Tidende
Jmod den dyre Tid jo raabte Ach og Vee?
Ja, slige Tidender jo tidt har foraarsaget,
At Andre haver Deel i deres Skjebne taget?
Hvor mange Fremmede, som Selv behøved Sit
Tildeels af Medynk, deels maaske og for Profit
Har ikke kappeds om, dem Forraad at tilføre?
Hvad er det da for Snak, vi nu fra Jrland høre?
Vil man saa holde Huus med Føde=Vahre der,
Da var det største Synd dem at tilføre meer.
J Fald Beretningen paalidelig skal være
Man der af Overdaad jo giør sig ret en Ære?
Kan saadant riime sig med Mangel i et Land,
Som ikke vide vil af Mangel paa Forstand?
Jeg kiender kuns af Navn Marqvisen von Kaldare!
Men kiender intet Vidd, som hannem kan forsvare,
Naar han paa slig en Tid, da mange Tusinde
Maae sukke efter Brød, kan uden Følelse
Kun til en Frokost der saa Meget legge øde,
Som overflødigt var et Aar omkring til Føde. (*)
Han være hvo han vil, saa seer man, ham til Spot,
At hvad han ikke er, det er en Patriot.
(*) Til denne mageløse Frokost blev forødt: 200de Laar og andre Stykker af Oxer
100 Oxe=Tunger, 100 Faare Tunger; 100 stegte Giæs; 100 stegte Kal¬
konske Høns, 100 stegte Ænder, 100 stegte Høns, 100 strkker Vildfugle,
1000 Fransk Brød, 2000 Saffran=Kager, 4000 fyldte Tærter og 2500
Boutellier Viin &c. &. 3c. 3
