192
Portugal og Spanien.
Det Skrift, blir knap en Ziir blandt Portugiske Skrifter:
Om Jesuiternes Toe Hundred Aars Bedrifter.
Tænk, een Misgierning der ey al den Tid er hørt,
Som jo Forfatteren har dem til Regning ført.
Hvad enten det nu er beviisligt eller ikke,
Saa faaer de, som de kan, sig derudi at skikke!
Thi hvis de drister sig at igiendrive det,
Saa vil Ulykken først for dennem vaagne ret.
Vel mueligt, at man dem formeget Ont tillegger;
Men det Beskyldningen mod dem dog ikke svækker.
Om de det Halve end sig kunde legge fra,
Saa var i Rettens Haand jo Resten nok endda?
Man derfor Spanien til Last det ey udtyde,
At Jesuiterne den Forsvar vil forbyde:
Jus Talionis ey saa let i Øye faldt,
Man paa den større Haand skal see, som styrer Alt.
Min Læser, din Mercur sin anden Aargang ender,
Og ender den med Lyst, da den dit Biefald kiender.
Hver Læser paa sig Selv vel let fornemme kan,
At den Erklæring gaaer kun hver Retsindig an?
Hvor mange der af dem i vores Nord florere,
Har jeg ey Liste paa; Dog skal mit Ønske være:
At de maae tage til, som Aaret tager af!
Det mig langt større Lyst, end al Opmuntring, gav.
J dette søde Haab jeg vil Det Nye begynde,
Og med hver Maaneds Nyt i mueligst Hast mig skynde.
Jeg veed nok, Læseren har ventet lidt iblandt;
Jeg hans Taalmodighed har prøvet! det er sandt!
At det skal aldrig skee, tør ey mit Løfte blive!
Thi jeg, som et Project, den ikke kan udgive.
Min Eftertanke mig tillades, hvor det gaaer!
Tids nok, naar Læseren Mercur kun god nok faaer.
M¬
S¬
44 a a4.
