En dobbelt Nyt=Aars Fryd fra begge Kongeriger
Som til Lyksalighed ved Himlens Forsyn stiger
Vor Januarius nys udbasunet fik:
Den gav os Christian og Ham en Friderich!
Ja, den gav Christian; Den Ham os aarlig give!
Vort Hæld da aarligen ved Ham vil større blive,
Thi Viisdom og Forstand med Aarene taer til,
Og derved han os just lyksaliggiøre vil.
Hvad gav ey Himmelen i saadan Nyt=Aars=Gave?
Og vilde dog endnu Det skulde Tillæg have:
II. Mathilde Moder blev, og Landets Fader fik
End til sin Fødsels Dag en nye=fød Frederich.
Lad alle Rigers Folk i alle Jordens Egne
Kun Guds Velgierninger, Ethvert for Sig, optegne;
Lad Hver opregne os, hvad Gud mod dem har gjort,
Vi veed - man kiender Gud - at det maa blive stort;
Men, dersom Skiønsomhed i noget andet Rige
Kan giøre det saa stort, at vi for dem vil vige,
Saa vare vi ey værd, at være Vidne om
At intet andet Folk med os i Ligning kom.
Vor Skiønsomheds Beviis Gud ey forgieves vente!
Bekiendelsen er god, som sammes første Rente;
Men Heele Verden vil paa Vor Opførsel see.
Blandt Skiønsomheds Beviis er den det sikkerste.
III. Hvor billig Glæden er ved slige Naade=Prøver,
Man ingen føelsom Siel, at minde om, behøver;
Mon Selv en Heraclit ey udaf Glæde græd,
Naar Fødslen gav ham Deel i Nordens Herlighed?
Naturligt er det da, At Hoffet, Staden, Landet,
Ved en saa hældig Fest ey giver Tegn til andet
End Munterhed og Fryd; at hver, saa got han kan
Udøser Hierterne for Gud og Christian:
Lev længe Christian! Gud, Dig og os til Ære.
Mathildis Kierlighed Dit Hiertes Glæde være.
Guds Kierlighed bevar, i Kron=Prinds Friderich
Det dyre Pant, som Du og vi paa Begges fik!
