XIX. Rosett er ikke død, endskiøndt ham Jorden dækker,
Saa længe Tid er til han Armod Haanden rækker:
Hans Christne=Kierlighed Pest=Huuset vidner om
Og Samme ey saa snart for Ømheds Øren kom,
Før Den ved Hiin, antændt i Elskovs Lue brændte!
For sin udvalgte Ven Hiins Virksomhed erkiendte!
Ved samme svanger blev; Saa dette Hospital
Saa vidt man mærker - ey Rosetter mangle skal. (t
XX. Med funklende Gevalt steeg en ubændig Lue,
Det skrækket Naboe=Laug med Undergang at true:
Man saae dens slammende fortærende Gestalt
At giøre Mine til at ødelegge Alt!
Det grumme Element, hvis Graadighed, desværre,
Saa ofte prøvet er, dog maatte nøysom være:
Kun samme blev til Priis et Raffinaderie! (u)
Thi Vinden nægtet plat at tage Deel deri.
Tydsk=Land.
At Natte=Gangere udi Naturen gives,
Os af Historier troværdigt nok beskrives!
Jeg mener, Sovende, dem man i Søvne see,
Sig foretage Ting, som de var vaagende.
At gruble paa, hvordan sligt kan naturligt være,
Er ikke Pinen værd. - Phycologiens Ære
Det umisundeligt skal blive! Thi den dog
Med al sin Grublen sig med os giør lige klog.
Nok, det Beviser har, og ubedragelige.
Hvi vil da Strasborg et bedrageligt os sige?
Hør siger Tidenden, Folk kan i Søvne gaae:
Her en Artillerist saaes af sin Seng opstaae!
Gaae ud af sit Qvarter, og fløytende med Munden
Bag om Casernerne gik, u-forfærd for Runden;
Den ham ey heller faae." Endnu vel ingen seer
Et nyere Beviis, at sligt i Søvne skeer?
Skild¬
(t) Det sees af Bekiendtgiørelserne. Og enhver af Pest=Huusets ædelmodige
velgiørere bekiendt og ubekiendt, vil høre det, som et Ære Navn,
at kaldes en Rosette, ligesaa vel som en Fædrene=Landets Fader hører sig
kaldes en Augustus.
(n) Hr. Richards kostbare Sukker=Raffinaderie i Dronningens Tvergade.
