12
Utidig er da den Barmhiertighed hos Mange,
Der række Slaver Haand, saa tidt de det forlange!
Thi uden Overhæng for dem at gaae i Fred,
Det garanterer vel den mindre Øvrighed?
IX. Seer Kongens Kierlighed og Ømhed for Fabriqver. (e)
Hvor vel mon den sig ey for hver i Landet skikker?
Hver brænde udaf den i patriotisk Aand;
Foragte contraband, og styrke Kongens Haand.
X. Hver fremme Næstens Vel, og Naboe=Venner være;
See, dette Norden og kan af sin Konge lære:
Kiels Høye=Skole han saa nidkier sig antaer, (*)
Og fremmer Andres Vel, som det Hans Eeget var.
Saaledes viiselig vi seer paa Hans Jdrætter;
Saaledes priselig vi efter dem os retter;
Den største Ære, vi hans Navn bevise kan,
Er, at vi kappes om at giøre Ligedan.
XI. De Mænd, som Naade har for Kongens Ansigt fundet,
Og Charger eller Rang i Staten blev forundet,
Maae vor Opmærksomhed nødvendig blive værd:
Hvem Kongen ærer, bør jo æres af enhver?
XII. Conseilet saaes igien sin Molike at annamme
Som var paa nogen Tid entlediget fra Samme.
Hvo har vel ventet, at en Mand af dette Slags
Forlangte Rolighed, som Fordeel, efterdags?
Ney, hvo der har, som Han, havt alle Hænder fulde,
Dem uden Byrde knap i Skiødet legge skulde.
Vi ønske Hannem Hæld i hans fornyet Stand;
Han giøre, hvad han giør, for Gud og Christian.
XIII. Nær havde Kammeret mod Skiæbnen udøst Klage,
Da med sin Reventlau det skulde Afsked tage.
Den Tale Græven holdt let kunde røre der
Hvor Hiertet alt forud bevæget var i hver.
(e) See Forordn. om Silke= og Uldene Vahres Forhandling &c. af 12te Februar.
it. Det Kongelige Forbud mod fremmede Fajance Vahres Jndførsel i Sles¬
wig &c. af 11te Febr.
(f) See Forordn. om at studere 2de Aar ved Christian Albrechts Academie i Kiel
af 1ste Febr.
