Bemeldte Herre da meb Flere nøed den Ære,
J Kongens Følge med til Fridrichsborg at være.
XXVIII. Hvor Kongen Selv besaae og loed dem Samtlig see
Det smukke Stutterie Han der sig heegede.
Som Kongen vilde der tilbringe nogle Dage,
Og Vint ren ey tillod Selv Egnen at indtage,
Saa fik Monarchen dog det der afklædet Sted
Med alt optænkeligt Indtagende, iklæd.
Til Lyst=Afvexling der sin Opholds Tid at give,
Den franske Troup Acteurs Han did og lod udskrive.
Da smilte Fridrichsborg, beholdt sin Ven i Favn
Skiøndt Maaneden gik ud - til Harm for Kiøbenhavn.
Jtalien.
For Rom kuns Ach og Væ fra alle Kanter høres,
Saa Pavens Hierne Selv i Vilderede føres.
Det lader, ligesom den gandske Christenhed
Var sammensvoret til at giøre ham Fortræd.
O gyldne Tid, da ham den heele Verden lovet,
Som Guds Vicarius og Kirkens Overhoved!
Nu Hans Bestalling Selv ham bliver disputert.
Ach, Clemens! den besørg fra Himlen confirmert,
Før saa betydelig en Charge gaaer til Grunde!
Det var en ævig Skam, i fald du ikke kunde.
Den maae jo have nu den samme Fynd og Kraft,
Som fra Begyndelsen, hvis den har nogen haft?
Originalen du nu længer ey fordølge,
Med dens Kundgiørelse lad Torden=Kiler følge!
Faaer du Naturen ey just dertil overtaelt,
Lad Kunsten da slaae ned Bansettelsers Gevalt!
du har intet Mod -- hvad skal da Enden blive?
Ney
Vil du Opfyldelsen til Luthers Spaadom blive?
skulde man i Dit Exempel see,
Den Kietter?
At en Prophetisk Aand ved hannem talede?
15
