16.
Ja, Tiden dømme vil imellem Eder Begge!
Og samme ikke sees dig uden Grund forskrække.
En Hertug ey engang, (u) ey mindste Republik (x)
Vil give mindste Agt paa Rommer=Stolens Nik.
Ey til din Geistlighed, Biskopper og Prælater,
Som Stytter for din Magt i andre Herrers Stater
Du dig kan hælde meer! End disse taer Partie,
Og for Lands=Herrers Ret erklære sig mod Dig.
Til Sorg og Græmmelse du al din Tilflugt tager!
Mon det opreyse kan dig dine faldne Sager?
Nu vil du Himmelen bevæge - om du kan
Da intet Slags Forsøg paa Jorden vil slaae an;
Drag i Procession kun fra St. Peders Kirke!
Men ey fortvivl, ifald den ikke skulde virke!
Bevægelige Syn!– Hvis Kirkens Fader græd!
Det var for tungt Beviis paa Menneskelighed?
Dog, Han det agter ey, hvis Himlen ikkun agter
Hans dybe Ydmygheds bevægelige Fagter.
Det nu beroer derpaa, om den bevæges vil.
Det seer imidlertid ey meget ud dertil.
En Løve agtes ey naar svækket er hans Kræfter;
Naar Vognen hælder, sees jo alle skyde efter;
Saa gaaer det Paven nu. Ham ingen frygter meer.
Hver aabenbare tør, hvad Hiertets Tanker er.
Hvad tales udenlands, det kan endda fordrages;
Men ved sit eget Hof af Sandheds Røst at plages
Er u-fordrageligt. Tænk, hans Hof=Prædikant
Er saa behiertet nu, at han tør tale Sandt!
Han tier ey engang med Hoffets egne Laster!
Men dem med Nidkierhed tilbørligen antaster.
Selv Paven hør derpaa, som ey kan tage Feil
Men kiender dog vel een i dette Sandheds Speil?
Det være hvad det er, saa er det Pavens Ville:
At see, han faaer ham til engang at tie stille.
Hertil Hans Hellighed ey bedre Middel veed
End giøre ham til Bisp? -
Det har sin Rigtighed!
(u) Hertugen af Parma.
(1) Genua &c.
P
