22
XXIII. Den Aarlig Sammenkomst til Banqvens Tarv og Beste
Vi saae berammet nu, og dens Beslutning læste! (d)
Man dens Direction i sikkre Hænder gav! (e
Den ene Værdige den anden løste af! (f)
XXIV. Et herligt Giæstebud Græv Molike lod berede, (g)
Hvor Kongen, Dronningen og Prindsen var tilstæde.
Hvi skulde ikke Han den Naade have med,
At varte Dennem op ved given Leylighed?
XXV. Hvor høyt vi lever end i vore gyldne Tider,
Som ingen Klagemaal og ingen Mangel lider,
Hvormeget vi endog os Selv at bryste veed,
Frem for Forfædrene, af Mennesk=Kierlighed,
Kan man paa Gaderne dog finde Folk forladte,
Med hvilke ingen sig af Medynk vil befatte
Og ingen kiendes ved i yderligste Nød.
Tænk, Tolv i sidste Aar paa Gaden havde død,
Hvis Øvrighedens Syn ey havde dem opdaget,
Og paa behørigt Sted til Pleie dem indtaget!
For Toe af dem man dog forgieves Omsorg bar,
De døde, Og man veed endnu ey hvo det var.
XXVI. Man Toe Tildragelser fra Hadersleb beskriver,
Som vor Oeconomie ey megen Ære giver!
J fald det og er sandt! Thi - med Tilladelse
Man læser ofte Tant udi Aviserne!
En paa et Veddemaal en Daares Vidd udviiste,
Selv vandt han intet! Nok, Hans Vederpart forliiste;
Om Hundred Daler just han Veddemaal indgik,
Uskad at stikke ud en Hundred Dalers=Drik.
En Sæddel af den Værd han til sin Hensigt bruger,
Den uden Hexerie i et Glas Viin nedsluger.
Mon han i samme ey har drukket Banqvens Skaal?
Thi ingen, uden Den, vandt ved det Veddemaal
(d) Udbyttet for sidste Aar blev fastsat til 15. Rdlr. af hver Actie.
e) J Geheime=Raad og Ober=Kammer=Herre Ditlef Græve af Reventsaus.
(f) Geheime=Raad Willum Berregaard og Abraham Pelt, afløste Geheime¬
Raad Græve Christian Fridrich Moltke og Etatz-Raad Joost von Hem¬
mert, som Commissarier.
(g) Hr. Gebeime Raad Græv Adam Gotlob Moltke, i Hans Grævelige Palais i
nye Fridrichsstad.
