24
Den Todis Biskop just for denne Jndsigt priser:
At han udi sin Stad dem slig en Post anviser.
mon der hør mere til,
Hvo kan begribe det?
Naar Todis Nonner, end naar andre skriftes vil?
Det er en Hemm lighed, som ingen kan forklare,
Hvis ey Verrona vil os samme aabenbare.
Vi tænker, hver en Munk vil giøre det saa net,
Som nogen Jesuit, naar ham betroes det?
II. Om Rommer=Stoelen nu ey andet er at mælde,
End at den daglig sees til Undergang at hælde!
Dog ney, den synes end at ville reyse sig!
Bør Paverne i Rom sig selv ey være liig?
Som i Fortvivlelse sees Clemens om sig fægte,
Og pukke paa den Magt, som alle ham vil nægte:
Bann=Straalen griber han, i sidste Aandedræt,
Og husker ikke paa, det er kun en Raqvet
Som mellem Hænderne udaf sig selv creperer
Den haarde Sandhed ham en Parmes Hertug lærer:
Den kiække Herre rev det heel forvovne Brev,
Som Paven rasende imod Hans Høyhed skrev,
Som Undersaatterne fra Troskabs=Eed frikiendte,
Ved Bøddelen i tu og offentligen brændte!
Hvad er tilovers nu for ham at gribe til?
O, at han greb til det, som han saa nødig vil,
Til Skriften, og i den foruden Fordum grundet,
Randsagede og fandt det ingen Pav har fundet:
Hvis en og anden det end fundet har forhen
Har verdslig Fordeel da ey qvalt Tilstaaelsen?
At slettere man ey af Skriften sig betiente
End legge den til Grund for Pavens Regimente!
Ney, Stoelens Grund er Tant, og som sin Grund bestaaer,
Naar mindste Tøddel ey af Skrifterne forgaaer.
H 8
LALMALX
BxLAARA
6 4
