26
Men sig vor Wiedevelt ey mindre Roes indlagte
Ved det Konst=Stykke, han saa mesterligt fuldbragte:
Hver, i Kong Christian den Siettes Mausolee
Fra denne Konstners Haand, kan denne Sandhed see.
Hvad Nordens Hierner kan frembringe, naar de dyrkes,
Af Mester=Stykker nok i al dens Tid bestyrkes.
Os fattes Øyne kun, det selv at kunde see,
Hvis Andre nu og da os dem ey aabnede.
At giøre stort deraf, Umagen ikke lønner;
Thi Upartiskhed det alligevel nok skiønner,
Og de, som altid vil det Danske Vidd forsmaae,
De aldrig see, om end man gav dem Briller paa.
Det er jo Gierningen, som Mesteren skal priise?
Og disse, hver for sig, til samme kun henviise.
Man Konsters Værksted saae des Aarsag vrimlende
Af allehaande Folk, allene for at see.
II. Monarken, Konsters Ven, lod naadigst sig behage,
De Mesterstykker Selv i Øyesyn at tage:
Charlottenborrig saae den Skiønner først hos sig,
Som der belønner Flid og Konst saa rigelig.
Der blev Høystsamme først af Sally harangueret,
Og Ham Elevernes Arbeyder præsenteret.
Hans Velbehag i alt og med enhver især
Gav dobbelt Liv og Lyst i hver Konst=Elsker der.
III. Giethuuset kunde Han ey denne gang forgiette;
Sin Faders Minde Han hos Sig ey vil udslette,
Did hen han skyndte sig, at see af Hans Statue
Hans Billed i sin Siel oplivet, som paa nye.
IV. Hans Faer=Faers Monument og Dødeligheds Minde
Hans Agtpaagivenhed derefter saaes at vinde (a)
Den haarde Marmor selv Han saae begrædende
Det Tab, som Landet leed ved Hiins Fraskillelse.
(a) Kong Christian den 6tes Begravelses=Monument, hvorpaa af Hr. Professor
Wiedewelt blev begyndt i Aaret 1760, var nu i disse Dage fuldfærdiget at see
paa den Kongelige Material=Gaard.
