28
Jo, intet vissere! -- saa raaber de tillige,
Og ey en Eneste et Ord mig tør modsige.
Slet ingen det at gaae gemeent nu kalde tør,
Og skumle over dem, som ikke altid kiørr.
De alle tier. - Ja, sig giør deraf en Ære,
At lade alle see, dem Beenene kan bære.
Før var det vel gemeent; men er saa fornemt nu,
At Hiemmet, for at gaae, tidt kommes ey ihu.
Hvad er da Grunden til saa vigtig en Forandring,
At daglig Kiørsel er omvendt til daglig Vandring?
Viid: Dronningen Selv gaaer, - Den saa Ophøyede¬
Paa Stadens Volde, ja endog paa Gaderne,
Og dermed har beviist, at Høyhed intet lider
Ved at nedlade sig til Fods paa sine Tider.
Tak, Caroline! Tak for den Opdagelse!
Du friske Folk har lært at bruge Lemmerne.
VIII. En Mængde borger kiækt; ey agter dem, dem kræver,
Og - som man siger - lar dem sørge, som længst lever.
Ney de længst Levende vil Kongen sørge for.
For deres Sikkerhed Hans Naade Borgen staaer
J den Bevilling, Han for Arvinger udstædte.
Forordningen best Selv derom kan underrette (c¬
Nok, uden Arv og Gields Fragaaelse enhver
For den Afdødes Gield dog uden Fare er."
IX. Hvorledes Flagmænds Rang her efterdags skal være,
Har Kongen regulert. (d) Dem Ære, som bør Ære!
De, som vil derfor skievt til Søe=Etaten see,
Har vist langvarig Fred gjort overmodige.
X. Det nye Collegium, (e) som vil ophielpe Landet,
Skal Agerdyrkningen hukomme frem for Andet,
Opmuntre Bondens Flid, forbedre ham hans Kaar,
Med meer, som Kongen Selv dem haver skrevet for. (f)
See Forordn. af 8de April angaaende Beneficium Jnventarii
(d) See Forordn. af 11te April.
(e) General=Landvæsenets Collegium.
(f) See Forordn. af 15de April.
