32
XXI. Man for Ustadighed altid April beskyldte,
Og den i dette Aar til visse det opfyldte:
Den gav os Sommer=Smil udi Begyndelsen,
Og strax en Kuld, saa haard, som midt i Vinteren.
XXII. Jeg en bedrøvelig Erindring maae opvække!
Om den fatale Brand, (d) som Staden saaes forskrekke,
Man vel med den fik bugt, og den betids fik slukt;
Dog ubetids derved blev Trendes Øyne lukt,
Som giorde Livet tungt for deres Efterladte.
Hvad? - mon om denne Brand man vil Mistanke fatte?
Man frygter, at man kan. - U-menneske, hvad Brand
Vil din Samvittighed da ikke gribe an?
Man med Bekymring hør enhvers velgrundet Klage,
Som udi Følgerne sin Andeel maatte tage.
XXIII. Nu glade Tidender blev derimod bekiendt
For dem, som Nat til Dag, og Dag til Nat, har vendt
Og dog paa Gods og Liv befrygter ingen Skade:
J Staden offentlig maae holdes Masguerade! (e)
De i Naturen nu en Feil allene seer;
Beklageligt, at det ey altid Vinter er!
XXIV. En smitsom Syge let kan farligt om sig gribe;
Blandt Heste er, som Pest den smitsom Kropp og Snibe.
Mon man da være kan noksom mistænkelig
Og nøye vogte, Sligt ey skal indsnige sig?
Vor vaagne Magistrat, som seer paa Stadens Beste,
Derfor en Mynstring holdt med alle Laugges Heste.
Blev her ey Stadens Tarv Forsigtighedens Sag?
Kun Skade, Mynstringen indtraf en flytte=Dag!
Fra andre Riger ey mærkværdigt findes meget.
Og vore Riger har alt nok i deres Eeget.
De Læsere, som Nyt blandt Fremmede vil see,
Skal blive fyldestgiort en anden Gang, Maaskee!
J Hr. Etatz-Raad Bergers Gaard i Gotters Gade.
(. Dog ikkun endnu paa Comoedie=Huset.
