34
Du kielne Hoved=Stad, hvorfor vel saa nedslaget?
Mon ikke Kongen før med dig har Afsked taget?
Mon Han vel Tilsynsmand allene blev for dig?
Kan Hver med lige Ret Ham ey tilegne sig?
Ja, vi ey nægte kan, at billighed jo taler,
Og Brødre=Kierlighed desuden os befaler
At unde hver en Flek i Begge Rigerne,
At see og glæde sig ved Hans Nærværelse.
Det er saa langt fra os, vi nogen det misunde,
At vi langt hellere  i Fald det ventes kunde
Saae Ham utrættelig, saa vidt Hans Septer naaer,
At reyse, for at see og kiende hver Mands Kaar.
Af samme Grund vi da ey mindre end fortryde,
At Holsteen nu igien Vor Herlighed skal nyde;
Men mon en Fremmede den blive skal til Deel?
Sandsynlig Grund til Frygt bemestrer sig vor Siel,
Misundelse en Dyd i dette Fald os bliver,
En Børnlig Kierlighed til nidkier Sukke driver,
Jmellem Frygt og Haab, saa got, som vi forstaae:
Gid Kongens Reise=Lyst ey over Grændsen gaae!
II. Gud sette Grændser for den taareskrevne Smerte,
Som læstes kiendelig fra Carolines Hierte!
Det rørende Farvel, Hun nu sin Herre bød,
Hver ærlig Underdan blev dobbelt Hierte=Stød.
II1. De Allerhøyeste og Høyeste i Norden
Hver paa sin Maade rørt ved samme Syn er vorden;
Saa meget mueligt var, Enhver dog dølgede,
For Carolines Skyld, sit Sinds Bevægelse:
Vi saae Dem samme Dag særdeles at biedrage
Til Alt optænkeligt for Hende at behage:
De giorde - for at see adspredet Tankerne
En Lyst=Spadsere=Fart med Hende Samlede.
Ja ingen Dag vi vil hos os maae nævnet blive,
Som Hendes Majestæt ey kan Opmuntring give.
Gid Hoved-Stadens Egn var saa indtagende,
At blive værdig Lyst for Den Elskværdigste.
