35
IV. Den Allernaadigste sees dog til Takke tage,
Og Egnens Ære er, Høystsamme at behage.
Den sig udmayede, og til Opmuntring stoed.
Og Landets Moder den, som jævnligst toeg imod.
V. Mathilde, Landets Lyst, sin Lyst særdeeles søger
J Sin og Nordens Lyst; det hver Mands Lyst forøger:
Den elskelige Prinds, Hun os som Moder gav,
Hans Pleye frem for Alt har Hun Sin Moroe af.
Hun til sit Moder=Navn i Gierningen vil svare.
Gid alle Mødre saa omhyggelige vare!
Enhver som sig for god indbilde tør til Sligt,
Kun see paa Dronningen og føle Moders Pligt.
VI. Den Værdige til Trøst nu kom en Estaffette,
Som nogenledes faaes Bekymringen at lette,
Hun fra sin Herres Haand Selv fuld Forviisning fik,
Hvor Reysen lykkelig, som hurtig, for sig gik:
Alt paa den fierde Dag var Gottorff=Slot indhentet,
To Dage, førend der man havde Hannem ventet,
Uventet Tidende, naar den er glædelig,
Opliver altid meer end den man venter sig.
Hver Post=Dag lettede desuden meer og meere,
Da Guds Beskiermelse saaes om Monarchen være;
J Holsteen holdte Han den heele Maaned ud,
Hvorfra vi om Hans Vel altid fik visse Bud:
Sædvanlig Munterhed ham fulgte allevegne,
Saa Alting spillede i de henrykte Egne.
Den sidste Tidende vi fik fra Travendahl.
Og Juni veed hvorfra den næste bringes skal.
VII. Fra London en Courier Mathildes Hierte rørte, (a¬
Den Hun dog denne Gang standhaftig nok anhørte;
Thi, naar man hærdet er i een Bedrøvelse,
Bærr man gemeenligen den anden lettere.
VIII. Til Land=Forlystelser nu Heffets Sommer=Sæder
Sig ved Naturens Hielp tillokkende bereeder.
(a) Ved dens sørgelige Medbringende, om Dronningens Søsters, Prindsesse
Lovisi Ane, idligeDød. Hm vr sød den i9de Mati 174.
