40
Man kunde Ham dog nok undskylde, om man vilde,
J een mislinget Cuur hvorfor han hører ilde?
En Pater, Jesuit, som blind blandt Andre var,
Han ey, som han gav for, sit Syn forskaffet har."
Ey paa Churfyrstens Dom er noget at udsette;
Dog kan Høysamme vel tilgive Hannem dette?
Al Verdens Læger dog ey end har lært det Snit,
-tænk – hos en Jesuit!
Der lesner slig en Star?
I1. Tak, Himmel, at du har saa længe spart Voltaire,
At meer og meer Beviis han mod sig selv kan være!
Den store Philosoph, hvis hældige Talent
Ham blandt Skribentere har paatalt første Rang,
Som sin Tids Vittighed og Klygt saa høyt har dreven,
At den til Mynster snart for al Tid er opskreven,
Hvor er nu den store Mand,
Ja fast tilbedet!
Der om Philosophie saa prægtig tale kan,
J en fortryllend Stiil saa mægtig den beskrive,
Som den Retfærdighed for Dommen kunde give?
Der Christi Lærdom Selv fornedrer under den,
Og alle Dyders Dom afsiger ved sin Pen?
-- Elendige Voltaire,
Hvor blev den Philosoph?
Prunk nu kuns ikke meer med Dyders laante Fiære!
Din Mennesk=Kierlighed - det smukke Mode-Ord-
Hvis Skin dig haver gjort i Verdens Øyne stoer,
Voltaire nu ey skaaner
Du selv har demasqvert!
- Ja forhaaner
Forvandte, Yndlinge og Venner!
Dem offentligen til! "(d) -- En smuk Philosophie?
Rar Mennesk=Kierlighed? -- Fortreffeligt Genie?
(d) Da han havde jaget dem alle, endog hans egen Søster=Datter, fra sig, og de
samtlig grædende forlode hans Huus, sad den gamle Voltaire allene følesløs,
og saae dette bevægelige Optog an igiennem Vinduet; sigende:, Det var
et artigt Skuespil; kun Skade, at vi har ingen Tilskuere.
