48
Rom.
Hvad siger Paven nu? – Han nu er i en Klemme,
Som ingen vilde vel sig ønske at fornemme.
Og Klemmen just bestaaer i den Forlegenhed;
At, hvad han sige skal, han Selv snart ikke veed.
Tre Riger (g) frister ham, i en alvorlig Tone,
Han skal med Hertugen af Parma sig forsone,
Og førend der endda maae tænkes paa Forliig,
Skal han bekiende først, Han har forløbet Sig!
lad saa være!
Hvad? – Han forløbet sig? - En Pave?
Det dog er alt for haardt, i saa Fald, at begiere,
At han skal tilstaae Selv, han har forløbet sig.
En slig Tilstaaelse var alt for mennesk lig?
Det var fra Paverne jo gandske at vanslægte?
Hvis Clemens giorde det, da var han ikke ægte.
Man kan ey heller troe - saavidt man kiender ham
At han giør Pavernes Ufeilbarhed den Skam?
Vel sandt, Han er kun Een, og suart saa got som Eene,
Da heele Verden fast ham Medhold vil formene,
Mon Trudsler kunde da hos ham ey giøre nu,
At han for Angest ey sig selv kom meer ihu?
Ney det har ingen Nød. -- En Pave blir en Pave!
Men, siger han sig fra Ufeilbarhedens Gave,
Det faare lidet blev!
vad bliver han da til?
Han seer det, og hans Svar er:Hvad jeg skrev, jeg skrev.
Man faaer mig aldrig til at kalde det tilbage;
Jeg før bør lade Stat, Folk, Rom og Alt indtage.
Det Svar var Paveligt- Maae det kun finde Sted?
Mon Clemens gav det Svar paa sin Samvittighed?
Genua.
Hvad Gavmildhed vil nu vel Genua regiere?
Mon hele Corsica den Frankrig vil forære?
Hvad Kunst at give hen
Ja, var det da saa stort?
Det man har tabt, og seer, ey Selv at faae igien.
(g). Frankerig, Spanien og Sicilien.
P.S. J May Maaneds Mercur pag. 37. not. (o) læs i Steden for Obrist
Henning von der Maas, Obrist Friderich von der Maase.
Ææ3
