50
Ey Nordens heele Siel - en Siel man ey kan deele,
Hvor da den halve er, der være maae den heele
Ey Nordens heele Siel os da betaget er,
Mens vi den halve har, os som den heele kier!
Vor Caroline, den velsignede blandt Mødre!
Hvad Navn mon Nordens Børn nu kunde nævnes sød re?
Hvert Hendes Øyekast fordeeler Længsels Skye
Og alles søde Haab opliver, som paa nye.
Vor daglig Glæde er Vor Christjans jordisk Glæde,
Vi see Ham, som Han selv var synligen tilstæde.
Han forestilles os paa Sielens Vegne her;
Thi den jo være maae, hvor Hans Mathilde er?
I1. Ved Hendes Fødsels=Dag vi os med Hannem glæde!
Vi veed, at, hvor Han er, Han dertil og er rede;
Endnu ey nogen Dag, paa al Hans Reise=færd,
Har kundet være os, mod denne, Ære-værd,
Paa Den vil Himmelen høytideligen høre
De Ønsker samlede, vi ellers jævnlig giøre.
- Og da al Verden bliver vaer
Den høre dem!
At bedre ønsktes ey for noget kronet Par!
III. Vor Carolines Dag at vise værdig Ære
Saaes Julianes Sag omhyggeligst at være.
Hun paa sit Fredensborg fik alle Hofferne
Forsamlede hos Sig ved kier Jndbydelse.
Al Høytidsmæssig Pragt paa dette Dronning=Sæde
Det beste Sælskab gav den ordentligste Glæde.
Vor Julianes Gout al Landet er bekiendt,
Hvad Under, Festen da til Hvers Behag blev endt?
IV. Den Land=Lyst Aarets=Tid foranderligen giver,
De kiere Hoffers Deel ved sød Afvexling bliver;
Ey eegne Slottes Egn den Lykke ene har,
Af andre Egnes Lyst De og Opvartning taer:
Retraits lyksalig Egn sig bryster af den Naade,
At Trende Dronninger med Prindsen (b) ey forsmaade
En Fisker=Hyttes Lye og ringe Fisker=Bord,
Hvor de sig smage loed, hvad man Dem satte for.
(b) Arve =Prinds Friderich.
