54
Spanien.
Nunciaturet her, det strenge Pavelige,
Selv=tagen Dømme=Magt i dette Kongerige
Har øvet u-indskrænkt i alt, hvad geistligt var,
Og dertil hørte alt, hvad Navn deraf kun bar.
Slig geistlig Domstoel nu Don Carlos i sit Rige
For Eftertiden ey vil vide af at sige.
Paa hvilken Adkomst Rom end tør beraabe sig,
Han den dog kuldkast har, som Sin fornærmelig.
Ja, hvis ey Clemens snart paa bedre Tanker falder,
Og sit forvovne Brev mod Parma igienkalder,
Seer det end værre ud for Stoelens Høyhed her:
Man knap en Nuncius fra Rom da taaler meer.
Ey nogen Potentat befrygter Pavens Vrede,
Har han end før befaelt, man lær ham nu at bede.
Naar Buen bliver spendt for høyt, den springe maae;
Det har Erfarenhed saa tidt havt Prøver paa.
Svitzer=Land.
Lyksalig Genf, som nu af Skade klog er blevet,
Og Usamdrægtighed af Staden har fordrevet.
Dig meer end længe nok har trykket Følgerne
Som uadskilte er fra Misforstaaelse.
Til Lykke med den Dag som Roligheden bragte,
Da Raad og Borgere hinanden Haanden rakte!
Nyd nu af samme Frugt, og høst Velsignelsen,
Som din ynkværdig Stad sees nærme sig igien!
Som Dagen skiønnes best, naar Natten er forsvunden,
Saa seer du skiønsomst nu din Freds=Soel ny oprunden:
Den mindste Flek bestaaer ved Enighed og Fred,
Naar Monarchiers Fald er Usamdrægtighed.
Polen.
Ey denne Republik, desværr saa klog er bleven.
Ueenighedens Aand det her saa høyt har dreven,
At Rov og Mord og Brand confoedererede
Sees true alle Ting med Ødeleggelse.
