58
Man spørger ikke om, hvad Tidender berette;
Thi, hvor Monarchen er, hver af sig Selv kan giette.
Det eneste, hvorom man dem adspørge kan,
Er, om Han lever frisk og vel i Engeland?
- Hans Ankomst Dower glædte,
Jo, tilforladeligt!
Alt, hvad Hans Agt var værd, den til at sees bereedte.
Ney, svarde kongeligt den skiulte Majestæt:
Jeg her vil Intet see, før jeg har Kongen seet.
Den ædle Længsel blev paa begge Sider stillet,
Og Glæden tindrende i Begges Øyne spillet,
Da Disse Kronede i Venskabs Sigte fik
Det Første Favnetags forønskte Øyeblik.
Paa dette kiere Sted Han hver, og hver Ham ynder,
Det første London seer, det sidste Selv forkynder:
Hvert Engelsk Hierte alt af Ham indtaget er
Og lystes ved den Tid, Han vil forblive der.
Vi lystes Selv derved; men ønsker og tillige
Naar den Tid er forbie - at Tidenden vil sige:
Fra London iilede en længselfuld Monarch
Kun for at see igien sit kiere Dannemark!
Vi vil imidlertid os Selv i Haabet trøste,
Og os med Indenrigs - saa got vi kan - forlyste:
I1. Høysalig Friderich den Femtes Monument
Til sig, i denne Tid, fik Alles Øyne vendt.
Det rige Compagnie, (b) som Fridrichs Naade skiønnet,
Med runde Hænder har i mange Aar belønnet
Herr Sallys snilde Haand, dog ey for dyre kiøbt
Dens Efterlignelse, som nu Herr Gor har støbt.
Den prægtige Statue, den Faders Minde værdig,
Stod fra den Sidstes Haand for alles Øyne færdig:
Prompt Execution hver skiønte da hos Gor;
Og Danske æret ham forlegne nok derfor
(a) See Beretningerne fra Bryssel af ade Angust, London af gde, Calais af tøde,
London af 12te, 16de, 17de, 19de og 23de August.
(b) Det Høylovlig octrojerede Asiatiske Compagnie.
