66
Monarchen tager Deel i Nationens Ære,
Laer i sin Yndest den igien deelagtig være,
Betegner overalt sin milde Velbehag
Og giør Giernvidenhed til Reysens Hoved=Sag:
Hvad Sted i Riget har nu ikke havt den Lykke,
At ære denne Prinds og vinde hans Samtykke
Til dets Indretningers Høypriselige Val?
Indretninger, som just et Land berige skal:
Fabriqvers Arve=Ven saae Engelands Fabriqver,
Jndsaae den Velstand, de Vinskib ligheden skikker,
Besaae det smukke Land, beboet af Konstnere,
Hvis muntre Boeliger fast Egnen skiulede.
Rørt af Fornøyelse hver saae Ham over dette!
Hvo kunde vel ey da Hans Hiertes Tanker giette?
Sit Nords Fabriqver Han slig Velstand ønskede.
Gud lad Ham leve, og det Ønske opfyldt see!
Minervæ Templer sig udpyntet allevegne,
Den Videnskabers Ven høystværdigt at betegne;
Han ofret overalt paa Hendes Altere,
Ja, ofrede Sig Selv til Hendes Tieneste. (b)
Kort: Majestæten saaes i Christiani Følge,
Saa intet fremmet Navn den længre kunde dølge;
Al England sagde strax og ævig sige skal:
Her var langt meere end en Prinds af Travendahl.
Det gielder nu kun om, hvor længe det skal vaere,
For Majestætens Glands vi skal hos os erfare?
Alt, som i Dvale lagt, vor Norden ligger hen,
Forventende sin Soel til Lys og Liv igien.
Det Haabet ene er, som giør, vi ey forsage,
1I. Ja giør, at vi endog anstiller Høytids=Dage,
Og skiensomst glæder os ved det Nærværende;
Den Haabets søde Frugt paa Fridrichsborg vi see:
(b) Hans Danske Majestæt imodtoeg allernaadigst en Academisk Ære=Grad (som
Doctor Juris civilis) ved Academiet i Oxford, efter de Høylovlige Engel¬
ske Kongers, Wilhelmi III. og Georgii I. Exempel &c.
