Hvis denne Stærkere ey kommen var i Tide?
Han hindrede med eet dem Begge fra at stride:
Han overrumplet fik den fiendtlige Armee, (u)
Udi et Verts=Huus smukt han den indsluttede,
Bød den forblive der og holde sig smukt stille,
Til andre Fyrster først i Sagen skielne vilde
Det den Bloqverede (x) gav Luft. Og Begge Toe
Saavidt man veed endnu
sig holde udi Roe,
Ja, af Aspecterne man tør Forsikring give,
At det for denne Gang nok derved vil forblive;
Chur=Coln man alt har hørt sig tage Sagen an,
Saa Freds-Tractaterne vel komme snart i Stand?
Engeland.
I. En Moder døde nys! Hun Verden rigtig kiendte,
Det saae man kiendelig af Hendes Testamente:
En Bibel, døende hun rækkede sin Søn,
Med den trohiertige og Moderlige Bøn:
At, hvis det hendte sig, han Modgang skulde smage,
Han vilde da kun smukt til den sin Tilflugt tage"
J Medgang Hun just ey af ham forlanger det,
At det forgieves var har hun vel forud seet?
Thi hun og kiendte ham - - Det gik just, som hun tænkte:
Han Bogen imodtoeg, den i en Krog henslængte,
Til samme aldrig saae, mens Verden gik ham med,
Ney, det blev ikke just den Tid hans Leylighed -
Nu kom da endelig en Tid, som ey behagte,
Ulykkers tykke Luft og Skyer sammentrakte,
Han kom nu til sig Selv, han tænkte.
-og maaskee
Det var den første Gang, han fandt sig tænkende
Hans Moders sidste Ord randt hannem nu i Sinde,
Gid han den gamle Bog nu ikkun maatte finde!
Jo: " Han blandt Støv og Møll den endelig blev vaer,
Fik den her frem og den med Suk i Haanden taer,
(u) Den Detmoltske.
(x) Græven af Alverdissen af den Philippinske Linie.
71
