72
Vil efter Moders Raad med Samme sig raadføre,
Om hvad i denne Nød for ham vel er at giøre,
Han Bogen aabnede -- Han med Forundring saae
Ved første Øyekast Bekymringen forgaae.
Hvad saae han da –Han saae sex Tusinde Rixdaler
J Vexel=Breve der! "som just hans Nød husvaler.
Dem havde Moderen vist henlagt der med Flid,
Just for at række ham dem udi Nødens Tid,
Hvis i en anden Bog hun havde dem forvaret,
De knap til Nødens Dag for ham var blevne sparet,
Men Denne vidste hun i Haand ey taget blev,
Før yderligste Nød - som sagt - ham dertil drev.
Var Bibelen for hver af slige Blade fulde,
Man den saa u-raadført da neppe finde skulde,
Som den desværre nu hos alt for Mange sees.
Ja, Sammes Jndhold blev - saa langt fra at belees,
Al Verdens Medhold værd. Men da dens rige Skatte
Langt overstiger Alt, hvad Verdens Værd kan fatte,
Saa holder Verdens Vidd desværr sig alt for klog,
At rekke Øret til dens skimlet Viisdoms Sprog.
II. Man hører altid Nyt, kun sielden af det Gode,
Det Onde man desværr sig oftest kan formode.
Hør man da ikke nok? skal man end høre meer?
Hvad er det da for nye og fæle Tidender?
De Tidender, som nu fra London os berettes,
Er aldrig forhen hørt og aldrig kunde giettes,
Ja aldrig kunde troes, hvis de ey prentet var:
En Dames Skiøde=Hund Smaa=Kopper faaet har!
beklagelige Skiebne!
Det nette Creatur!
me sig bevæbne;
Hvorledes vil man ve
aade vil;
Jnoculation m
Thi hvad, om disse Smaae kom derved Noget til?
Æ
