82
Den fremmede Monarch sit agtsomt Øye mætter
Paa Rigets vigtigste og største Rariteter,
Hvert efter sit Værdie Hans Høye Biefald fik:
Og intet blev, som Hans Opmærksomhed undgik;
Faldt samme ongefær paa et og andet Stykke,
Den franske Artighed strax holdt det for en Lykke:
At kalde det Præsent just for Hans Majestæt,
Og for en Ære, at Han ey forsmaaede det.
Høystsamme toeg imod Opvartning af de Lærde; (a
Han med forskiellige Samtaler dem beær de,
Og disses Vittighed - som dem og smukt anstoed
J løs og bunden Stiil Hans Lovsang klinge loed.
Han Franskes Glæde var." Den Glæde blev vor Ære;
Dog ønskede vi snart den Ære at undvære,
Jmod den Glæde, som blev vor Lyksalighed:
At til Hiem=Reysen alt vor Konge stoed bereed.
Den Glæde blev vor Deel; Gud saae til Nordens Trængsel
Forlindrede dens Suk, og stillede dens Længsel:
J næste Maaned skal Hiem=Reysen for sig gaae,
Og vi i Januar igien vor Konge faae.
Uigienkaldelig det Konge=Sagn vil blive,
Som Grundene dertil er uforanderlige;
Monarchen tvingende tillod at kalde dem.
Hvad Tvang? Jo, Kierlighed til Folket drog Ham hiem. (b¬
Nu vel, saa kommer Han; Thi Himlen vil forstyrre
Alt, hvad saa Faderligt et Forsæt vil omgiøre!
Vor Nord nu fuld af Haab da kun paa Tiden seer,
Og paa hvad Indenrigs indtil dens Fylde skeer:
II. Sophia fyldte Aar; Det vores Glæde fyldte;
Vi ofrede den Tak, vi Hendes Dyder skyldte,
For Hendes Leve=Aar til den Almægtige.
Han krone Hendes Aar med sin Forjættelse!
(2) Blandt andre de Herrer: Mairan, d*Alembert, Marmontel, la Condami¬
ne, Diderot, Helvetius, Condillac og flere.
(b) See Efterretningerne fra Paris af 12te, 14de, 21de og 25de November;
Versailles af 26de og Paris af 28de og 29de November.
