85
Enhver Tids Krønike Exempler kand frembære;
Og - ach! - vor egen Tid stadfæster dem desværre!
Det sorteste Beviis vi kan i Polen see,
Hvor Avind Tænder skier mod Dissidenterne.
Bør vi ey tage Deel i vore Brødres Smerte?
Bør os ey deres Nød og Trængsel gaae til Hierte?
Jø, see Vor Fader Selv paamindte os derom;
Forordnet en Colleet, (s) som dem til Gode kom: (t)
Gid kun von ringe Skærf saa vidt sig maatte strække
At den til deres Hielp, som Noget, kunde klække;
Dog, nok for os, at vi vil giøre, hvad vi kan;
At ville giøre meer - man seer - gaaer ikke an.
VIII Vort Universitet samtykte Doctor=Ære,
Og offentlig til den een værdig loed erklære. (u)
Herr Doctor, dig skee Hæld, bliv Faders Ære værd!
Den Ære mere værd end Doetor=Hatten er.
IX. En patriotisk Aand, i Ønsker fast udtrættet,
Dog bliver nu og da - til Landets Lykke - lættet
Ved et og andet Nyt - ved Nyt, som sielden skeer
At Een og Anden dog paa fælleds Beste seer.
Blandt slige Hans Lafrentz (x) opstoed, sit Navn til Ære,
Hvis Gryn=Fabrik i Stand ved Castrup sees at være.
Hvo Nærings-Midler vil forøge, Ære bør,
Thi vi har meer end nok, som dem forøde tør.
X. Forfædrene vi Tak paa mange Maader skylde,
Det er en anden Sag, om vi vor Pligt opfylde?
Ja, om for vore Børn vi giør os den Umag,
At de bør takke os? er og en anden Sag
Vel, at man hist og her saameget faaer opsporet
At Eftertanken dog ey gandske er forloret,
Paa Efterkommerne dog Nogle tænke vil
Og paa sig Selv ey stet al Verden sette til:
(o) Ved Rescript til Biskopperne i Dannemark af 20de May.
(t) Collecten blev indsamlet 1ste Advent=Søndag.
(u) Herr Johan Henrie Schonheider, Medlem af det Edimburgiske Medicinske
Societet.
(x) En Mand fra Femern.
