70
Rom.
For Himmel og for Jord St. Clemens vel beklager
Den Nød, han er udi; Men ingen Hielp opdager.
Vel har han faaet de Bourbonske Magters Svar,
Men det hans lidet Haab til mindre Trøst end var:
Han bør - saa mener De - ey nogen Skylden give,
Men Alt, hvad ham er mødt, sig Selv kun smukt tilskrive,
Han haver sig betient af Kirkens Myndighed
Udi en Sag, som ey kom Troens Sager ved;
En egen Politik - man troer - ham haver drevet
Til det omtvistet Brev, som er mod Parma skrevet;
Han tænkte: Sammes Prinds sig ey forsvare kan!
Og derfor vilde helst med Hannem binde an;
Han skulde spurgt sig for, før han sig dertil vovet;
Hvor maa dog slige Svar ey bryde Pavens Hoved?
Hvo har vel saadant hørt?
Han skulde spurgt sig for?
Han,
som, i Liv og Død, al Verden har raadført!
Polen.
En værre Blindhed er vel neppe under Solen,
End den, Rebellerne er slagen med i Polen?
Mod deres Venner de hos Tyrken søger Raad!
Det er: at drukne sig, for ey at blive vaad
Tyrkiet.
Det Christelige Navns Eedsvorne Arve=Fiende,
Mod Rusland al sin Magt nu søger at anvende
Alt dette først og sidst dog over Polen gaaer,
Som sig til Lægedom vil hugge Saar i Saar.
Gud holde midlertid Hans Rasenhed i Tømme!
At han ey, som han vil, skal alting oversrømme:
Med største Bulder alt Hans Tropper rykker an
Mod Poløns Grændser, hvor al Uhæld frygtes kan.
