90
Hans Danske Majestæt, " Paris saaledes siger
Saaes reysende fra os hiem til Hans egne Riger;
Men vor Bedrøvelse var saa almindelig
Som Hans Elskværdighed i hele Frankerig;
Det eneste, som os kan trøste nogenlunde,
Er Haabet - det vi dog paa Andres Sagn kun grunde
At vi engang endnu tør vente Ham at see,
Og det, som mere er, det skal ad Aare skee!" (a)
Ja, J skal have Tak, J gode franske Venner!
Men hvis i anden Trøst i Eders Sorg ey kiender,
Giør det os ondt for Jer; Thi Haabet siger her,
At J vil saadan Trøst forgieves vente der,
Saa fremt, som Ønsker maae i Norden mere gielde,
J alle muelige selvønskede Tilfælde
Vi gierne Eders Haab med Glæde opfyldt see,
- Ney, det maae aldrig skee!
Undtagen udi det.
Vor Konge komme hiem! - Han skal vor Glæde være;
Vi være Hans igien; Og ingen Skilsmiz mere
Kan vi ey med den og giøre Pagt?
Før Døden;
Nok, vi ey slippe Ham! Det har al Norden sagt.
Til os Han iilede, det saae man allevegne,
Man kunde knap faae Tid sin Glæde at betegne
Med værdig Ære=Tegn hvor Han igiennem foer,
Skiøndt udaf samme sees dog æreværdig Spor (b)
Selv Hanau ikke blev i Stand Ham at opholde,
Hvormeget der end var til Ophold at forvolde;
Man der saa lit som her forventet Ham at see
Ved Hans Tilbagekomst saa snart indtagende,
Hvad Grund var der da ey at bede Hannem lente?
Ney, intet Baand saa stærkt, som udenrigs tør vente
At holde Kongen nu; Langt stærkere Han blev
Ved Kierlighedens Kraft, og løs fra alt sig rev.
(ø) See Skrivelsen fra Paris af 12. December i den Alton. Mercur No. 203.
(b) Kongens Reise=Route med videre for denne Maaned sees af Beretningerne fra
Paris af 2den, 5te, 9de, 12te, 13de og 16de; Frankfurt am Mayn
den 12te, 20de og 22de; Meg den 14de; Mannheim den 21de; Hanau¬
den 22de og 24de; Neder=Elben den 30te, Strasburg fra 21de; og fra
Brunswvig den 29de December.
