91
Hver kunde kiendelig paa al Hans Adfær kiende,
At Længsel skyndede at opnaae Reysens Ende.
Naar Alting er forsøgt, saa er dog Hiemmet best?
Til samme saae man og Hans Attraa eene festt.
Hans eegne vilde Han den Glæde skulde have,
At hiemle sig paa nye den beste Nyt=Aars Gave;
Men mindre end Ham Selv saae Han nok, ey forsloeg
Og stoed for Grændserne før Aaret Ende toeg
I Arve=Skyldighed og underdanigst Glæde
Al Nordens Kieriighed med aabnet Favn stoed rede
Forventende kun det benaadet Øyeblik,
Som med det Nye Aar den og i Eye fik.
Vi vil i dette Syn med Glæde Aaret ende,
Og neppe Øyet kan fra dets Betragtning vende;
Vi faaer dog løseligt til et og andet see,
For at faae fyldesgjort Decembers Tidende?
I1. Den Ordens=Elephant, Europes Ridder=Ære,
Som høye Siele kun kan værdeligen bære,
Og Danske Kongers Haand alleneste udgir,
Fra Christjans nylig blev en værdig Fyrste=Ziir. (c)
III. Ved Dødens kolde Haand blev rørt en gammel Herre; (d)
Halvfierdsindstinge Aar Han tællede med Ære;
I Himlen Ære=Klæd han nu ey tæller Aar;
Langt mindre spørger om den Ære, som forgaaer.
IV. At Nordens Christian ey nogen Tid har sparet
For Videnskaberne, al Norden har erfaret,
Og af Hans Reyser nys al Verden lærte det.
Hvad hindrer da, om et og Andet blev forgiet
Kun af Uvidenhed - som Han til sammes Fremme
For lang Tid siden alt bortskienkede her hiemme?
De Stierne kyndige (e) som hist fra Wien kom
At varte Venus op, naar Hun til Wardøe kom,
(c) Hans Durchlauchtighed Herr Carl, regierende Fyrste til Nassau=Saarbruck.
d) Herr Geheime=Raad Joachim von Barner.
(e) Hr. Hell og Compagnon, see den Danske Mercur for Junii Maaned 1768.
pag. 46.
