92
Paa Hans Bekostning gik; Og hvis de Kundskab henter,
De Ham at takke har for Jndsigts=Jnstrumenter;
To Danske Lærde (f) Han og nu veyledede,
Den Stiernes sielden Gang paa Tromsøe at besee.
V. Terminen mældte sig for at indsamle Renter;
Hos nogle den endnu forgieves samme venter,
Dog det er kun hos Faa; Thi offentligen ey
Man hørte meer end Tre, som dertil sagde Ney.
Det i en Hoved=Stad vil ikke meget sige,
Naar man kan Mængden see at være hovederiige?
Man maa jo Synet troe?– man veed, det i sin Kreds
Os ey bedragede og ey bedragedes
Hvor alle udi Fleng med Penge sees at rutte,
Man der sandsynligen ey tør til andet slutte,
End, Rigdom overalt? Og hvor sees det vel meer,
End i den gode Stad, hvis Borgere vi er'?
Gid aldrig den Termin sig nogen Tid anmælde,
Der slig en Slutnings Grund sig understoed at fælde.
En ravgal Slutning da kom i den førstes Sted;
Thi Rigdom omvendt blev til udleet Daarlighed.
Vor frygtsom Syn vi vil fra denne Scene liste
VI. Og ynksom kaste det til Stadens Daare=Kiste:
Seer der et Menneske, som neppe Lignelsen
Af dets Medmennesker tilovers var igien.
Et Syn af Mennesk lig Elendighed knap større
Kan forestilles, end forinden disse Dørre (g)
Hvor Hun indsluttet laae i fulde atten Aar,
Berøvt Forstandens Brug, som mangen En forsmaaer.
Hvo til Spectaclerne sees higende at løbe,
Her sin Nysigenhed for dyrt kan aldrig kiøbe;
Her er Spectacler, Her kan Viisdom blive hentt,
Blir Penge nogensteds, de her blir vel anvendt.
Tydsk¬
(f) Hr. Professor Feder Horrebom og Hr. Lector Matheseos Ole Nicolai
BiitzOW.
(g). Hnn laae indsluttet i et Skab, gandske nøgen paa bare Straa, fast som en umæ¬
lende Skabning. Af hvilket langvarige Leye hendes usle Lemmer vare saa
krum voxne og saaledes indsvundne, at hun ikke var større end et lidet Barn;
Hendes Liigkiste var kun 5 Qvarteer lang.
