Tydsk=Land.
Toldvæsenet at faae i Stand paa beste Maade
Og Tolden nedsat her til Østerriges Baade,
Det er den Hoved=Sag, man paa sit høye Sted
J mange Tider har beskæftiget sig med;
Nu Maalet er opnaaet: Told=Rullen alt er færdig,
Et Værk, som Østerrigs Beherskere er værdig:
Afgisterne saa mildt ved samme nedsat er,
At alle Handlende sig billig glæder der.
Regenten venter og derfor saa meget mere,
Skiondt Told=Svig i sig selv er altid en Vanære,
At den ey nu begaaes " og venter det med Grund;
Thi for et Been vel ey sig nogen giør til Hund?
Frankerig.
Sig med de Glade ret af Hiertets Grund at glæde,
Og med de Grædende selv følende at græde,
Er Kierlighedens Art. Hver vil dog hellere
Sin Næste første Lyst end sidste Pligt betee?
Hvor gierne glædes hver da med sin Franske Næste?
Det Riges Glædes Grund vel ingen Skiønner læste
Og ey med det toeg Deel i den Lyksalighed,
Som det i sin Dauphin (h) alt forud krones med?
Den haabefulde Prinds faaer Lyst til at spadsere,
Spadseeregangen selv ham lærerig skal være:
Landmandens suure Sved - for Landet dog saa sød,
At det tør blande den endog i Kongers Brød
Han Selv beseer; Ja meer, Han Jndsigtsfuld berømmer
Et Arbeid, som hans Vidd for u-undværligt dømmer;
Han Frugten smage vil af det, som Himlen bød:
Udi dit Ansigts Sved du æde skal dit Brød;
Han legger Haanden selv paa Ploven; Ploven kiører;
En Arve=Rettighed, som Adams Børn tilhører
Landmanden seer derpaa, og nu sit Arbeid meer
Ey som en Byrde, men som Tids=Fordriv anseer."
(h) Kron=Prindsen i Frankerig
93
