Den gode Janusr, om han og Helgens Ære
Hist har, undseelig vist Selv derved vil være?
Dog, det er ikke værd at bryde sig med sligt,
Naar hver ey indsee vil, at Paven Selv er Digt.
Corfica.
De Franske Tropper vist saa haard en Vinter døyer,
Som udeholdes knap med nok saa tykke Trøyer,
Det er just Kulden ey, der saa forhærdet er,
Men Corsicanerne, som trykker dennem her.
Man med Herr Paoli vel gierne handle vilde
For Vinter=Leyene at faa lit mere milde?
Men, han har givet et saa ubarmhiertigt Svar,
At man nok hørede, det fra en Corser var.
Han skaffer ey Qvarteer - Han saae dem før crepere
Han har dem - svarer han - ey ladet invitere."
Endeel har bedt sig Lov at reyse lidet Hiem,
Og komme knap igien; ifald det staaer til dem?
Min Læser, jeg med Dig er altid velfornøyet,
Men Tiderne sig ey har altid saadant føyet,
At Du hver Maaned just fornøyet var med mig.
Jeg veed det, og tilstaaer: At Retten er med Dig;
Tidt alt forlænge jeg Dig Maaneds-viis ophøldte:
Søvnagtighed hos mig - jeg tilstaaer, sligt forvoldte.
Ved slig Tilstaaelse jeg seer, Du studser alt;
Men siig: Mon Tiden vel dig mindre kiedsom faldt?
Med Haanden under Kind al Norden sad bedrøvet,
Og savnede det Liv, som den saa høyt behøvet.
Hvad Kraft blev da hos mig? – Min meer end dorske Aand
Tidt vilde sove ind med Pennen i min Haand.
Men, nu er det forbie; Pas paa, om Du skal vente
Og ey ad Aare faae din maanedlige Rente;
Nyt Liv vi Begge fik. Vi Begge bruge det;
Jeg, til at skrive vel; Du, til at dømme ret;
E
