98
Erfarne Landets=Faer! Du Andre vilde gieste,
For af Forskiellighed at vælge ud det Beste.
Hvor Du Dig nærmede, Du kom, Du saae, Du vandt:
Men dine Egne Du dog vinde=værdigst fandt.
Vi var vel vundne før; Men Fader, sperg dit Hierte!
Lad eegne Følelser fortælle Dig vor Smerte!
Vel sandt, Skilsmisse kan forsøde Kierlighed,
Men Længsel skienker dog en Bitterhed derved?
Vi smagte den, og Du sandsynlig ikke mindre.
Hvad Under, fælleds Lyst da søgte sligt at lindre?
Vi skyndede paa Gud, Gud skyndede paa Dig,
Og Du Dig skyndte, os at giøre lykkelig.
Din Herre styrke Dig, tilbagevendte Herre!
Vor Favn udstrækkes Dig med børnlig Agt og Ære,
Fra Rigets Grændser af og til din Hoved=Stad,
Du nu faae ingen glad, som jo var Hierteglad.
I1. Naturlig Kierlighed sig selv kun forestille,
Hvorledes gode Børn en Fader møde ville,
Der havde skiulet sig, men, uformodentlig,
J slig Forlegenhed for dem fremstilte sig!
Saa kan den allerbest Selvfølende opdage,
Hvorledes Landet saaes Ham hvert et Sted modtage
Fra anden Januar (a) og til den fiortende,
Ja sidstes Glædes Tegn den da især vil see,
Det Hoved=Stadens var -- Tænk, paa en Dag, som denne!
Da vi Ham allerførst for Fader kunde kiende - (b
At see Ham, som paa Nye; At kiende Ham igien¬
Med meer ublandet Fryd, end trende Aar forhen!
Hver Siel i Staden Ham i Ønsker vel indhentet;
III. Men da den Dag brød frem, paa hvilken vi Ham ventet,
Vor Carolina Selv paa Veyen sig begav,
Og Ham persohnligen fra Roeskild hentet af.
(g) Den 2den Januarii ankom Hans Majestæt til Altona.
(b) Den 14de Januarii 1766.
