110
Sverrig.
Her Adolph Frid rich saae en Rigsdag høylig nødig
Senatet derimod ansaae den overflødig;
Han ikke seer, som De; De ikke seer, som Han;
let kan forskielligt Syn opvække Misforstand?
Ney, det har ingen Nød blandt Venner; Kongen vidste
At viise dennem den nødvændig paa det sidste:
Han ikkun sagde sig af med Regieringen,
Strax blev det Soeleklart, at man behøvet een.
Den nu udskrevet er og skal med første settes. (i¬
Hver Resten selv kan see, som fra Stokholm berettes
Al Verden ønsker dem hvad Selv de ønsker sig:
Den vel udsøgte Text (o) sin Hensigt blive liig!
Tydsk=Land.
Den Wienske Øvrighed Forsigtigheden bruger;
Et raat og fugtigt Veyr holdt ved i nogle Uger,
Strax for Jndvaanerne udgik et Sundheds Bud:
Ey nogen af sit Huus maa fastende gaae ud.
Det var et deyligt Bud. Gid Fattige og Rige,
Til at adlyde det, i Evnen vare lige!
J Villien man troer, de vist nok lige er
Gud hielpe hver, som det maa overtræde det!
Frankerig.
Man uretfærdigt Gods ey nogen kan misunde,
Om nok saa umistænkt de det end samle kunde;
Ved dette feede Kiød altid en Kiertel er:
En ond Samvittighed, dets Eyer til Besvær.
Ey ofte kommer det i trede Arvings Hænder,
Ney oftest svinder det i første Samlers Hænder.
Paa begge Deele sees et skrækkende Beviis,
J den Leverandeur, som døde i Paris:
(n) J Norkiøpping førstkommende 19de Aprill.
1o). Den af Kongen udvalgte Text, over hvilken skal prædikes ved Stændernes
Sammenkomst, kan læses i iste Petri Epistels 4de Cap. 8. Vers.
