11
Ney, ey for Brudens Skyld - hun ikke kom tilbage,
Thi hendes Tab ham ey saa meget faaes at nage,
Som Brude=Skattens Tab; det sidste kunde vist
Forrykket hannem der Concepterne tilsidst.
Men han lovkyndig var: hans dybe Jndsigt gjorde,
At om sin Medgivt han end Haab sig giøre torde:
Han vil, at Præsten skal for slig Forsømmelse
Betale det, som han ved Bruden mistede."
Det Kneb var ey saa galt; hvis det for ham maa lykkes,
-om slig Paastands Ret af Dommere samtykkes,
Men,
Hvor Mange vil da ey for Brude=Skamlen gaae
I Haab, at Præsten let et Forfald maatte faae,
Som kunde Bruden bort paa Præstens Regning jage?
De Herrer vilde sligt ey stort til Hierte tage,
Hvis Ægteskab man seer indgaaes, som Kiøbmandskab?
Men hvo vil ynke dem, naar de seer døbbelt Tab?¬
Jtalien.
Om Krigs=Udrustning gik i Kirkestaten Rygte,
Men ey om hvilket Land for samme skulde frygte;
Al Verden vidste vel om Paven, han var vred,
Men hver dog troede sig for ham i Sikkerhed.
Den gode gamle Mand, hvad mon han vilde giøre?
Han vist af visse Folk har ladet sig forføre?
Vel, at den gode Død betimeligen kom,
Før Krigs-Erklæringen fra Paven udi Rom!
Laint Clemens nu er død (p) da, Pave=Stoelens Vælde
Al Verden haver seet til Undergang at hælde;
Maaskee han saae der selv, og har formodentlig
Meer det end Døden selv til Hiertet taget sig.
Man hannem ved hans Grav dog sige bør til Ære:
Han var den beste Mand, som Stoelen kunde bære.
Det eneste paa ham man at udsætte har
Er: At han gav sig ud for det han ikke var.
(c) Clemens fXIII., hvis Døbe= og Stamme=Navn var Carl Retzonico, død
den 2. Febr. i sin Alders 76. Aar.
