114
Dom, som ey har Appel til nogen Ret paa Jorden,
Ey Nogen uden Han afsiger i vor Norden.
Han sige Dommen af fra Dommer=Thronen her
Saa længe een er til, som Ret har faaet der!
Retfærdighed i Nord da meer og meer handthæves.
11. See Majestæten seer end mere at udkræves:
Nys Rigets Hoved=Værn vi hørte Ham besee,
Da Han i Februar besigtet Holmene;
Men Hans Aarvaagenhed nu atter den besøger,
Hvor Hans, Vedkommendes Aarvaagenhed, forøger.
Ja et saa snart Besøg af Hannem der igien
Forøger og vort Haab om denne Nordens Ven.
III. Vor Christians Kierlighed og Omhu for Fabriqver,
Som sig saa kongeligt for Landets Fædre skikker,
Er Hannem arvelig; det har al Norden seet;
Guld-Huusets Uld=Fabriqv nu og erfarte det:
Did kom Hans Majestæt, og loed sig der behage
Dets ordentlige Drivt i Øyesyn at tage.
De mange Mennesker, som sysselsættes der
Og vinder Leve=Brød ved Hænders Gierninger,
Giør Værket værdigt nok til Landets Faders Naade;
Thi Nærings=Veyene er Landets Børens Baade,
Og disses er fra Hans jo uadskillelig?
Hvad Under, han da der ret som forlystet sig?
Det er Forlystelse saa god en Konge værdig;
IV. Dog, med sit Konge=Værv, naar han iblandt er færdig,
Thi Byrden nu og da dog Hvile=Timer gir,
Skiøndt i en vis Forstand, Han aldrig færdig blir
Ham ligeværdige Forlystelser indtager:
Mathildes Sælskab da Ham frem for Alt behager.
Hvo har ey seet med Lyst Dem at forlyste sig,
Men Begge, hvor det var, som u-adskillelig:
J Egnen om vor Stad den friske Luft behagte;
Dem paa Charlottenlund et Middags Maaltid smagte;
Lyst Slottet Frid richsberg De lystet at besee,
Dog, dertil hvert et Slot i Sielland skielede,
