120
De møde skal i Rom og samles i Conclave,
Da kun af dette Ægg udklækkes kan en Pave.
Hvor lang en Tid de der nu kan behøve til,
At ruge hannem ud, os Tiden lære vil.
Det havde midlertid sig meget nær tildraget,
At Jesuiterne sig havde det paataget,
En Chigi, Cardinal og deres Ordens Ven,
De vilde have sat paa Peders Stoel igien,
Og med Conelavets Aand sig derom ey raadføre.
Vel, det i Tide kom Vedkommende for Øre;
Nu blir det neppe ham. Ja hvem det ogsaa blir,
Guds Kirke- Gud skee Tak, - det ligemeget gir
II. Mens Stoelen ledig er, og Kirken uden Hoved,
Vil vi det Hoved see, som nylig er hensovet,
Og hvad dets Hellighed den Dag sig foretoeg,
Da Pave Clemens hen til sine Formænd drog.
Det var vor Frue=Dag. (a) Nok var der at bestille;
Som selv Hans Hellighed til Gavns fuldføre vilde:
Her var saa mange Lys, som skulde vies ind;
Det fik han endelig klart efter eget Sind.
Opvartet midlertid af Fiir og Tiuge Herrer. (b)
Nu en Procession! - Mon den Ham ey besværer?
Ney, han til Lættelse en Porte=Chaise taer;
Hans Himmel over ham man saae Prælater bar;
Han i sit Pave=Kald sig holdt saa got han kunde,
Og saaes til Slutning hver Velsignelsen forunde:
Paa Himlens Regning han gav Synds Forladelse
For trediv Aar til hver Tilstædeværende.
Det var hans Testament og sidste Siele=Gave;
Men, inden Aften saaes han selv den nødig have:
I Afmagt døde han, som andre Syndere,
Og tigget - hvis han fik - Selv Synds=Forladelse,
Maria Renselses-Dag.
(b) Cardinaler.
283
