XI. Trods al Alvorlighed og vaagneste Anstalter,
Her hidtil brugt af Dem, som Armods Tarv forvalter,
At hemme Tryglerie, som offentligen skeer,
Enhver, ved Overhæng paa Gaden, til Besvær,
Saaes Alt dog hidindtil saa got som intet frugte.
Selv Fattig=Fog derne, som dertil bleve brugte
Med Morgenstiernerne, dem de stak høyt i Sky,
Var meer end Varsel nok for Staaddere at fly;
Men nu den Øvrighed vil Sagen ret angribe
Og bringe Betlere for Alvor udi Knibe:
Nu stærke Karle - de, Den nys antoeg i Sold
Dem overrumpler, før de seer sig i Behold.
XII. En Daare levede i Wiborgs Daare=Kiste!
Hun døde, men dog fik Forstanden paa det sidste!
Det var en Naade. Gud forunde den enhver
J Kisten, der saa stoer som Jordens Omkreds er!
Engeland.
Paa Wilks og Frihed her man uden Ophør skriger!
De Fleste veed maaske ey selv hvad Munden siger?
Det er et Valsprog af Uroelighedens Aand
Som synes lidt for stærkt at tage Overhaand.
John Wilkes, meer end nok berygtet, af hans Skrifter, (m)
Er den, som middelbar al denne Tummel stifter.
Ham til Repræsentant man have skal og vil;
Skiøndt Han tre Gange er udygtig kiendt dertil.
Det Landskab Midleser vil ingen Anden have
Og taer sig det saa nær, som Staten var af Lave.
Mod Huusets Kiendelser (n) man stedse sætter sig,
Og vil, de være skal uefterrettelig
Det paa ham faldne Valg maae Huuset ey omstøde;
Han, som Repræsentant, sig samme vil paanøde.
Men dette veed vi vist
Det blive deres Sag!
At Wilkes for det Valg, der faldt paa Hannem sidst
Og som Aviserne fra London lod os vide
Ey nær saa hidsig vil, som for det første stride:
(m) Jsær af North Britton No. 45.
(n) Underhunsets, eller Under=Parlementets i Engeland.
127
