130
Ja, Alt blev Landets Deel. De frydefulde Egne (a)
Sig nu med dobbelt Lyst udmayer allevegne;
Men Vi! -- Hvad Fryd for os, da May os saa bedrog
Og under Foraars=Smil os al vor Lyst betoeg?
Vor Christjansborg blev tomt! Hvad blev os da tilbage?
Paa trende Dage den vel meer ey kunde tage?
Dog, vi af Hiertet ey paa den kan blive vred;
Der sees et født Bedrag udi dens Øyemeed:
Vor al Lyst=Værdigste en bedre Lyst at unde
End den, al Tidsfordriv i Staden give kunde,
Det just dens Hensigt var med dens Tillokkenhed;
Vi Lyst=berøvede selv lystes maae derved.
De nyde, Hver for sig paa deres Sommer=Sæder
Al den Lyksalighed, Naturens Skiød bereeder
Med Sundhed og Behag! Og Staden Kiøbenhavn
Endda Dem, af og til, tør vente i sin Favn.
II. Dem dog ey Luft og Jord allene skal betiene,
Sig Elementerne velvilligst vil forene,
Hvor stridig de end er - naar det kun gielder paa,
At Nordens Kronede de kan til Haande gaae.
Seer Havet spillende mod Stadens Østre=Side, (b)
Saa snart det mindste Nys fra Landet fik at vide
Om deres Villie. Escadren neyede
Og toeg med Ære Frygt mod De Stoermægtigste.
Jloproppet Munde loed sig, orlogmæssigt høre,
Saa Høy en Ankomst der i Velkomst at kundgiøre,
Og dundrend Gienskrald ud fra hver en Strandbred foer,
Forkyndte, Strømmenes Selv=Hersker var om Bord.
Stoer=Toppens Konge=Flag for Land og Vand kundgjorde
Hvad Skib den Naade nøed at have Ham om Borde,
Og Søemands ærlig Bryst toeg til sit vanlig Maal
Saa Luften bævede ved nidkiert Hurra=Skraal.
Friderichobergs, Hirsaholms og Fredensborgs.
(h) Det behagede Hans Kongelige Majestæt, at lade sig sette om Bord paa Flag¬
Skibet, med Dronning Caroline Mathilde og Arve=Prindsen, fra Kalk¬
brænderiet.
