¬
131
III. Seer Stadens Felleder fast skiult af Militaires
Med Miner, som til Feldts, at vinde Helte=Ære,
En ædel Tvedragt man i hvert et Ansigt saae,
Den ene vilde flux den anden overgaae.
Den priselige Strid holdt ved i mange Dage;
Et Regiment trak ud, at andet trak tilbage,
Saalænge her var et i Kiøbenhavn igien,
Som ikke havde der passeret Mynstringen.
Selv Majestæterne dem jævnligen besøgte,
Det ikke lidet Lyst og Færdighed forøgte,
Den kiække Guarnison og viiste sig saa brav,
At Kongen hver i sær et naadigst bifald gav.
IV. Det brave Regiment - de ere alle brave
Som er udseet, til Chef Prinds=Frederich at have,
Fik først den blaa Mondour for Mynstringen aflagt,
Og ligner nu sig selv udi den røde Dragt. (c)
Nye Fahner Prindsen dem til Mynstringen forærte,
Hvis rige Broderie man meer end høyt skatterte;
For høyt det aldrig dog vel blive kan vurdert,
Naar man til Haanden seer, som haver dem brodert.
V. Som her blev Mynstring holdt, saa holdtes den tillige
Ved Tilforordnede i Danmarks gandske Rige
Samt Fyrstendømmene; Og hvert et Regiment
Til sit bestemte Brug forsvarligt blev erkiendt.
VI. Det krigeriske Syn vil vi af Øyne sette!
Hvad Helte torde vel see skievt til os for dette?
De mynstre længe nok og exercere smukt!
Vi deres Færdighed vil aldrig høre brugt.
Vi læse heller Nyt om ædlere Bedrifter;
Thi Heltes Ædleste endda Ulykker stifter
At Borger stride sees med Borger udi Fred,
Hvo sig kan vise størst i Ædelmodighed:
(*) Røde Kioler med guule Opslag og Rabatter, hvid Under=Mondonk og hvide
Tresser om Hattene.
